Oversvømmelsesrisiko fra vandløb og strømningsveje i SCALGO Live

Oversvømmelsesrisiko fra vandløb og strømningsveje i SCALGO Live

27. mar. 2019

Vi er stolte af at annoncere, at vi har frigivet vores nye SCALGO Live tilkøbsmodul, som gør det nemt og hurtigt at få et overblik over oversvømmelsesrisiko fra vand der strømmer i vandløb, floder, grøfter og langs veje. Du kan faktisk bruge det nye modul til at vurdere oversvømmelsesrisiko for enhver vandføringshændelse og langs enhver strømningsvej i hele den danske højdemodel.

Du kan nemt vælge den hændelse du er interesseret i ved hjælp af en slider, der styrer den analyserede vandføring, men du kan også arbejde med mere specifikke hændelser og eksempelvis analysere kombinerede hændelser hvor høj havvandstand falder sammen med en bestemt vandføringshændelse i et vandløb. Som med resten af analyserne i SCALGO Live, stiller vi kraftfulde og interaktive værktøjer til rådighed for at udforske analysen, eksempelvis for at hjælpe dig med at forstå hvordan vandet bliver udbredt på terræn fra vandløbet.

Det nye modul er dybt integreret i SCALGO Live og er til rådighed både som en national analyse og i arbejdsområder. I arbejdsområder kan du bruge den fulde pallette af terrænredigeringsværktøjer til at redigere selve vandløbet og dets omkringliggende arealer. Du kan nemt bygge diger, udvide dine vandløb, eller lave helt nye kanaler og herefter hurtigt få analyseret effekten af disse terrænændringer.

Modulet er i første omgang kun tilgængeligt i Danmark, men det vil snart blive tilgængeligt i flere lande.

Analyse af oversvømmelsesrisiko langs en strømningsvej på en gade (venstre) og i et vandløb (højre). De gule strømningsveje indikerer hvordan vandet strømmer væk fra gaden når vandet fra den venstre side af gaden strømmer over toppen af vejprofilet. Her indikerer de at nabolaget til højre for gaden muligvis har et problem ved denne hændelse.

Vi har lavet en video, der viser den nye funktionalitet. Se den nedenfor: