Første nationale befæstelseskort i høj opløsning

  • Nouvelles publications

I hvilken grad er oplandet til et regnvandsbassin befæstet? Hvad er befæstelsesgraden for en matrikel, et kloakopland eller et lokalplansområde? Nu kan alle disse spørgsmål besvares i SCALGO Live med vores nye, nationale befæstelseskort.

I hvilken grad er oplandet til et regnvandsbassin befæstet? Hvad er befæstelsesgraden for en matrikel, et kloakopland eller et lokalplansområde? Nu kan alle disse spørgsmål besvares i SCALGO Live med vores nye, nationale befæstelseskort. Kortet inddeler hele Danmark i tre kategorier (befæstet, ubefæstet og søer) og den befæstede kategori er igen inddelt i to underkategorier (bygninger og andet befæstet).

Vi har produceret det nye kort automatisk i 20-centimeters opløsning ved hjælp af avancerede Machine Learning algoritmer samt frie offentlige geodata som luftfoto og højdemodel. Ligesom de øvrige analyser i SCALGO Live, vil befæstelseskortet blive løbende opdateret.

Få befæstelsesgraden for oplandet til ethvert punkt i hele Danmark

Vi har integreret befæstelseskortet med vores interaktive vandoplandsværktøj således at man kan udspørge befæstelsesgraden for oplandet til ethvert punkt i hele landet. Afgrænsningen af oplandet samt befæstelsesgraden kan nemt downloades og bruges i andre værktøjer.

Få befæstelsesgrad på matrikler, kloakoplande og lokalplansområder

Vi har også kombineret befæstelseskortet med matrikelkortet fra GeoDanmark samt kloakopland og vedtagne lokalplansområder fra Plandata.dk. Så nu kan man med ét enkelt museklik få både det befæstede areal samt befæstelsesgraden for enhver matrikel, kloakopland eller vedtagne lokalplaner i hele Danmark.

Hvor befæstede er de danske kommuner?

Vidste du at Frederiksberg Kommune er den danske kommune med den højeste befæstelsesgrad og at Aarhus Kommune har det største befæstede areal? Se befæstelsen for din egen kommune direkte i SCALGO Live. For de nysgerrige har vi inkluderet en oversigt over de mest og mindst befæstede kommuner i bunden af denne side.

Vi går en spændende tid i møde

Der er enorme muligheder i at kombinere Machine Learning med detaljerede geografiske data på tværs af landegrænser. Vi vil løbende arbejde med at forbedre den underliggende algoritme og tilføje mere data så vi f.eks. kan kortlægge flere typer af overflader og kortlægge hvordan befæstelsesgraden har udviklet sig over tid.

Oversigt over mest og mindst befæstede kommuner i Danmark

Top 10 over de mest befæstede kommuner i Danmark i befæstelsesgrad:

Kommune Befæstelsesgrad (%) Befæstet (km²)
Frederiksberg 65% 5,7
Rødovre 54% 6,6
København 51% 47,1
Herlev 47% 5,6
Hvidovre 47% 10,8
Gentofte 46% 11,8
Glostrup 43% 5,7
Gladsaxe 43% 10,8
Brøndby 41% 8,6
Vallensbæk 34% 3,2

De 10 mindst befæstede kommuner i Danmark i befæstelsesgrad:

Kommune Befæstelsesgrad (%) Befæstet (km²)
Læsø 2% 2,3
Jammerbugt 2% 21,6
Nordfyns 3% 14,8
Lemvig 3% 15,8
Rebild 3% 18,6
Vordingborg 3% 21,3
Vesthimmerlands 3% 26,4
Lolland 3% 26,8
Guldborgsund 3% 28,3
Tønder 3% 39,1

Top 10 over de mest befæstede kommuner i Danmark i befæstet areal:

Kommune Befæstelsesgrad (%) Befæstet (km²)
Aarhus 17% 77,8
Aalborg 6% 71,3
Vejle 5% 57,2
Viborg 4% 55,2
Esbjerg 7% 54,2
Herning 4% 48,1
København 51% 47,1
Odense 15% 45,9
Silkeborg 5% 44,0
Ringkøbing-Skjern 3% 43,7

Top-10 mindst befæstede kommuner i Danmark i befæstet areal:

Kommune Befæstelsesgrad (%) Befæstet (km²)
Læsø 2% 2,3
Vallensbæk 34% 3,2
Dragør 20% 3,7
Samsø 4% 4,2
Ærø 5% 4,3
Ishøj 18% 4,8
Fanø 7% 4,9
Herlev 47% 5,6
Frederiksberg 65% 5,7
Glostrup 43% 5,7
Helena Åström Grum,
CEO, Scalgo USA
helena@scalgo.com