Bliv flydende i Scalgo Live - kurser forår 2025
- Brugerhistorier
Glæd dig til at dykke ned i alle de data, analyser og værktøjer, der gør Scalgo Live uundværlig for alle, der arbejder med terræn og overfladevand.
Vil du gerne blive bedre til at bruge Scalgo Live? Til foråret tilbyder vi to kurser, der henvender sig til dig, der arbejder med analyse, planlægning, design eller myndighedsgodkendelse indenfor regnvandshåndtering i byer eller naturgenopretning i det åbne land.
Kurserne giver en grundig gennemgang af relevante data og analyser og en god indføring i, hvordan du arbejder med at afprøve ændringer i terrænet. Undervejs vil der være små og større øvelser, så du bliver helt fortrolig med Scalgo Live, og føler dig klædt på til at kaste dig over en masse spændende projekter efter kurset.
Når du har været på et Scalgo Live kursus, kan du:
- Undersøge risiko for oversvømmelse, og for eksempel se hvor meget vand, der kommer, og hvor det kommer fra.
- Skabe et visuelt overblik over udfordringer, observationer, potentialer og idéer, som er let at dele med andre.
- Teste effekten af forskellige tiltag og løsninger, for eksempel anlægge et regnvandsbassin eller sløjfe nogle grøfter, og dertil se hvor meget jord, der skal flyttes.
Og så vil du have mødt andre brugere, som du kan sparre med i fremtiden :)
Kurser med fysisk deltagelse i foråret 2025
Kurserne henvender sig til alle, der arbejder med undersøgelse, planlægning, design og myndighedsgodkendelse i forbindelse med vand på terræn. Kurserne kræver ikke forkundskab til Scalgo Live, og passer til både nybegyndere og let øvede.
Hvis din arbejdsplads ikke har abonnement på Scalgo Live, vil du få en gratis prøveperiode på 30 dage i forbindelse med kurset.
Du kan læse det fulde program for hvert kursus og tilmelde dig via følgende links:
- 12.-13. marts: Naturgenopretning og Scalgo Live, Comwell Odense
- 24.-25. april: Regnvandshåndtering og Scalgo Live, Kosmopol København
Alle kurser giver en god indføring i de vigtigste funktioner, analyser og værktøjer i Scalgo Live. Hvis du arbejder på tværs af anvendelsesområder, kan du vælge dit kursus efter hvilken dato og sted, der passer dig bedst.
Dine undervisere bliver:
- Sara Lerer, miljøingeniør, PhD i urban hydrologi.
- Peder Bøcher, biolog, PhD i remote sensing.
Har du spørgsmål, så skriv eller ring til Sara på sara@scalgo.com eller 88 77 26 59.
Vi glæder os til at se dig!