En målrettet klimatilpasningsplan i Silkeborg
- Brukereksempler
Silkeborg Kommune er i fuld gang med at skabe en bedre strategi for vandets rolle i kommunen. Som led i dette arbejde er der sat et omfattende analysearbejde i gang, som skal munde ud i en grøn klimatilpasningsplan.
I denne forbindelse har kommunen haft behov for at se nærmere på de tidligere oversvømmelsesanalyser, som ligger til grund for kommuneplanen. Her er oversvømmelser vurderet ud fra bluespot-kort og statiske analyser. Ulrikke Vibe Jensen, ingeniør i Silkeborg Kommune, har sammen med sine kollegaer gennemført et detaljeret arbejde for at skabe et bedre datagrundlag for den nye klimatilpasningsplan.
“Vi talte med vores rådgivere og blev enige om at lave test cases for at afprøve, om dynamiske analyser kan give et mere nuanceret billede af, hvordan vandet bevæger sig under en regnhændelse.”
Ulrikke Vibe Jensen, Silkeborg Kommune
“Vi har haft behov for mere retvisende data og en bedre måde at prioritere indsatser på,” forklarer Ulrikke. “Derfor har vi arbejdet med hydrodynamiske analyser for at vurdere, om de kan bruges til at lave en mere målrettet strategi for kommunens klimatilpasningsarbejde.”
Fra bluespot-kort til dynamiske analyser
I det tidligere arbejde med klimatilpasning havde kommunen udpeget fokusområder, som viser lavninger i terrænet, hvor vand kan blive stående. En central del af det nye arbejde har været at revurdere disse fokusområder.
Ulrikke fortæller: “Vi talte med vores rådgivere og blev enige om at lave test cases for at afprøve, om dynamiske analyser kan give et mere nuanceret billede af, hvordan vandet bevæger sig under en regnhændelse.”
Der blev gennemført to test cases i forskellige dele af kommunen, hvor resultaterne af dynamiske oversvømmelsesanalyser blev evalueret.
“DynamicFlood-analyserne gjorde det muligt både at se, hvornår lavninger fyldes op under en hændelse, og hvor længe vandet står i bestemte højder.”
Ulrikke Vibe Jensen, Silkeborg Kommune
I det ene testområde, Kjellerup, blev en statisk oversvømmelsesanalyse for en 100-års hændelse sammenholdt med en dynamisk analyse. Resultaterne viste, at oversvømmelsesudbredelsen var mindre i den dynamiske analyse.
Resultater fra test caset Kjellerup.
“Oversvømmelserne i Kjellerup viste sig ikke at være helt så slemme, som vi først troede,” beskriver Ulrikke resultatet. “Samtidig gav de dynamiske analyser et langt bedre indblik i, hvordan vandet bevæger sig og udbreder sig langs strømningsveje.”
I det andet testområde, Laven, hvor terrænet er mere bugtet, pegede bluespot-kortene på relativt begrænsede udfordringer. De dynamiske analyser viste imidlertid et andet billede. Med DynamicFlood blev vandstanden kortlagt mere præcist, og der stod flere steder betydelige mængder vand på terrænet, også langs strømningsveje.
“Vi vurderede, at det er meget værdifuldt at få dynamiske analyser lavet."
Ulrikke Vibe Jensen, Silkeborg Kommune
Resultater fra test caset Laven.
Ulrikke forklarer: “DynamicFlood-analyserne gjorde det muligt både at se, hvornår lavninger fyldes op under en hændelse, og hvor længe vandet står i bestemte højder.”
Vigtige diskussioner om regn og oversvømmelser
Arbejdet med DynamicFlood har sat gang i en række faglige diskussioner i kommunen. Ulrikke forklarer, at analyserne har, for eksempel, gjort det nødvendigt at skelne mere mellem maksimale vandstande og varigheden af de høje vandstande.
“Der er jo et spørgsmål om, hvornår vand på terræn egentlig er et problem,” siger hun. “Er det for eksempel et problem, hvis der står 10 cm vand i 10 sekunder?”
De to test cases viste at DynamicFlood-analyserne har flere fordele. De har gjort det muligt at se udbredelsen af strømningsveje, tage højde for hvornår lavninger fyldes op i en regnhændelse og vurdere, hvor længe vandet står i en given højde.
“Vi vurderede, at det er meget værdifuldt at få dynamiske analyser lavet,” konkluderer Ulrikke på baggrund af test cases. “Derfor blev det besluttet at gennemføre simuleringer for hele kommunen.”
Et kommunedækkende analysearbejde
Kommunen er nu opdelt i 32 modeloplande baseret på naturlige vandoplande. Denne opdeling sikrer, at modeloplandene er topografisk uafhængige.
“Det er et stort arbejde at udføre analyserne for alle vores oplande,” fortæller Ulrikke om processen, “men vi har heldigvis fået hjælp fra rådgivere til at køre simuleringerne.”
Resultatet af arbejdet er en stor mængde nye data, som kommunens planlæggere skal kunne drage mest mulig værdi ud af.
“Det er vigtigt for os selv at kunne kigge dataene igennem og tage ejerskab over dem,” siger Ulrikke.
Derfor er analyserne blevet arbejdet ind i kommunens GIS-værktøjer, så resultaterne kan bruges aktivt i det videre planlægningsarbejde.
En erfaring, som kom lidt bag på kommunen, er hvor godt analyserne fungerer som dialogværktøj.
“Især i dialogen med lokal- og kommuneplanlæggere,” forklarer Ulrikke. “Analyserne har gjort, at vi har noget konkret at tale ud fra. Det gør det nemmere at træffe bedre beslutninger sammen og skabe en fælles forståelse for vandets rolle.”
Mere end data – vi skaber vigtig information
Ulrikke understreger, at arbejdet ikke stopper med at lave simuleringerne. Resultaterne skal præsenteres og tolkes på en måde, så de giver den rette information og kan bruges målrettet i planlægningen.
Eksempel på visualisering af strømningsveje til kommuneplanen.
“Vi bliver nødt til at tænke os om omkring fortolkningen af analyserne,” afslutter Ulrikke. “For eksempel diskuterer vi nu, hvordan vi lægger de dynamiske strømningsveje ind som en del af kommuneplanen. Vi skal være klare over, hvad vi vil have ud af analyserne, og det er noget, vi er i gang med at drøfte både internt og eksternt.”
