Forbrugsbaseret licens
Denne licenstype gælder for rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, statslige myndigheder og lignende.
Detaljer
Årlig licens
Du betaler for et årligt abonnement fra den dato, hvor du indgår licensaftalen. Prisen er altid fast for et år ad gangen.
Pris baseret på forbrug
I slutningen af hvert år vurderer vi prisen for det følgende år ved at se på dit forbrug i det netop afsluttede år. Vi måler dit forbrug ud fra antallet af map tiles, størrelsen af oprettede arbejdsområder og modelspaces samt mængden af downloadede data. Det første år tilbyder vi en pris, som er baseret på dit forventede forbrug ud fra din organisationstype og -størrelse.
Ubegrænset antal brugere
Adgang til Scalgo Live er værdifuldt for flere forskellige faggrupper. Én licens til hele organisationen kan deles mellem alle teams og afdelinger. Giv alle dine medarbejdere adgang. Prisen afhænger ikke af antal brugere.
Support til SSO
Du kan vælge at give brugerne i din organisation adgang til Scalgo Live via Single Sign-On (SSO). Det giver brugerne mulighed for at logge ind på platformen med de samme oplysninger, som de bruger til alle andre systemer i organisationen.
Gratis support og undervisningsmateriale
Vi tilbyder online undervisningsmateriale, webinarer og inspirerende blogindlæg, der hjælper dig med at komme i gang. Hvis du har problemer eller spørgsmål, er vores dygtige support klar til at hjælpe dig på mail eller telefon inden for normal arbejdstid. Vi bestræber os altid på at besvare henvendelser hurtigt. I nogle tilfælde tilbyder vi også en introduktionsworkshop med en af vores dygtige markedsansvarlige, så din organisation kan få mest muligt ud af Scalgo Live – kontakt os for at høre mere.
Licensadministration
Vi åbner én licens pr. organisation. Du udpeger én eller flere licensadministratorer i din organisation. En licensadministrator er en bruger, der kan oprette nye brugere i organisationen. En licensadministrator kan også følge med i organisationens samlede forbrug og de enkelte brugeres anvendelse. Disse oplysninger kan f.eks. bruges til at vurdere, hvordan fakturaen skal fordeles mellem forskellige teams og afdelinger. Licensadministratorer er også primær(e) kontaktperson(er) for Scalgo i sager, der vedrører licenser.
Opsigelse
Opsigelsesvarslet for licensaftalen er normalt 3 måneder. Scalgo refunderer ikke licensomkostninger for den igangværende licensperiode i tilfælde af opsigelse.
Vil du vide mere?
Kontakt en af vores markedsansvarlige for at få et tilbud til din organisation.